Skolesamarbejde
Børnehuset gør en målrettet indsats for at børnehusets børn er, eller bliver, glade for at gå i skole, og at de får udbytte af det både fagligt og socialt. Vi arbejder på at forbedre / optimere samarbejdet mellem Børnehuset, børn og forældre samt skolerne, dvs. børnenes klasselærere, de respektive faglærere, AKT-lærere og skolelederne.
Børnehusets børn og deres forældre skal føle tryghed i at vide, at Børnehuset har styr på lektier og skole/hjemsamarbejde, i det omfang familierne ikke selv magter det. Og at børnene får lavet deres lektier, bliver bedre til selv at få styr på lektierne, og i det hele taget styr på skolen (også den sociale del) samt at de bliver bedre fagligt.
Målet for skolesamarbejdet er, at kontakten mellem Børnehuset og skolerne er en fuldstændig integreret del af vores børne- og familiearbejde.
Det forholder sig bl.a. sådan, at børnenes lærere og skoleledere kan trække på Børnehuset, hvis noget er ved at køre af sporet i skoleregi i forhold til et barn og dets familie. Skolen kan her forvente et samarbejde/en sparring/supervision i Børnehusregi, og i det hele taget en støtte i forhold til at få gjort noget ved de vanskeligheder, der måtte være.
Det er et mål for samarbejdet med skolen at Børnehusets socialpædagogiske vinkel og anerkendende tilgang til barnet også kan bruges i skoleregi således at synet på barnet nuanceres.
Børnehusets skoledel støttes af Alinea som ejes af Aschehoug Dansk Forlag, der er en del af Egmont.
Alinea har som målsætning at udvikle og producere et bredt udvalg af fagligt og pædagogisk gennemtænkte kvalitetsudgivelser til brug i undervisningen af børn, unge og voksne.
Alinea samarbejder tæt med lærere, elever og studerende om udvikling af nye materialer og opdaterer løbende eksisterende materialer. På den måde lever Alineas materialer til stadighed op til de aktuelle krav.
