Alexandra: Hej, jeg hedder Alexandra, og jeg er sytten år. Jeg arbejder herude ved hestene, hvor jeg underviser én af pigerne, fordi jeg som sagt gerne vil uddanne mig som berider,og her på mandag skal jeg faktisk ned og snakke med en skole og se, om jeg er kommet ind. Jeg har faktisk redet, siden jeg var helt lille. Jeg tror faktisk, jeg var ca. fire år. Og jeg begyndte at ride, da jeg startede i børnehaven så.
Det gode for mig, når jeg har været i Børnehuset, lige fra jeg startede, det var, at man kunne mærke, at man har et godt fællesskab, og at der er rigtig mange søde medarbejdere. Og i hvert fald Gitte, som er min kontaktperson, hun har i hvert fald været der for mig i mange år. Og det er hun stadig.
Præcis, og hun går også lige.
Jeg rider faktisk stadig på samme pony, som jeg har redet på i mange år fra Børnehuset, som faktisk er én af Gittes heste. Som jeg har redet i mange år. Det, synes jeg, er rimelig fedt, at man kan få lov til det, når man går i Børnehuset. Og at man har en hest, man kan føle sig tryg ved at ride på.
Og så laver du bare skråt igennem, Isabella, hen til H.
Nå, Fnugga, hvad synes du egentlig om at være i Børnehuset?
Hest: Jeg synes, det er mega fedt at være i Børnehuset. Og jeg kan godt lide, når børnene kommer og giver mig masser af godbidder og hygger rundt om mig.