I april 2004 nedfældede Familier og Sundhed et overordnet værdigrundlag: “Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune”. I dette værdigrundlag lægges vægt på værdier som forældreinddragelse, fastholdelse af forældreansvar, inddragelse af barnet, vigtigheden af en relation til troværdige, kontinuerlige voksne, nærmiljøet som resurse og stabiliserende faktor i barnets liv, færrest mulige brud i barnets liv og kontakt til jævnaldrende børn. Alt sammen værdier der også danner grundlag for Børnehusets idégrundlag og tænkning.

Det er en grundholdning i Børnehuset, at alle mennesker kan udvikle sig, og at mennesker udvikler sig gennem relationer til andre mennesker og gennem principperne bag empowerment-teorien og i den løsningsfokuserede metode.

Gennem en tæt, anerkendende og respektfuld relation mellem barn og socialarbejder, og et respektfuldt samarbejde mellem socialarbejder og forældre, opnås der gensidigt kendskab og en gensidig tillid til hinanden.

Det essentielle i Børnehuset er derfor arbejdet med at få en god relation ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang. Der lægges vægt på et helhedssyn på barnet og familien og på en løsningsfokuseret tilgang med fokus på det gode og på det, der fungerer for barn og i familie. Lederen af Børnehuset formulerer: “ Det handler om at finde speederen/motoren i familien og så aktivere den. Familierne ved godt selv hvor bremsen sidder.”

Børnehuset har nedskrevet følgende værdigrundlag i punktform:

  • Alle børn er unikke med egne interesser, behov og følelser.
  • Børn har krav på en tryg barndom.
  • Børn har ret til en barndom.
  • Børn har krav på omsorg.
  • Det skal være sjovt at være barn.
  • Børn skal høres og ses.
  • Børn skal høre til.
  • Børn har brug for venner.
  • Børn har bedst af at være hjemme i deres familie, så længe det er forældrene, der tager sig af børnene og ikke omvendt.
  • Det er at være en god forældre at sørge for sit barn, herunder at bede om hjælp til det barnet har brug for, som man måske ikke magter selv at give.

Børnehuset anvender også den narrative metode, der lægger op til en særlig opmærksomhed i forhold til barnets/familiens livshistorie. Den narrative metode tager endvidere udgangspunkt i den professionelles anerkendende, åbne og nysgerrige position.

Den narrative metode kan bl.a. bruges til:

  • at sætte fokus på et barns/en families negative fortælling om sig selv, der omfortælles, sådan at der skabes en ny (positiv) mening
  • at hjælpe en person med at opnå en større identitetsfølelse ved at udfolde den pågældendes historie
  • at skabe større sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid i fragmenterede livsforløb
  • at hjælpe en person til at (gen-)finde resurser og se nye handlemuligheder
Foto af 3 unge i et pladestudie

Børnehuset ser det som en ud af mange opgaver at bidrage med de positive billeder, der kan danne modhistorie til et negativt selvbillede hos barn og familie. En konkret metode til at sandsynliggøre dette overfor familien er, fx at lave en film om barnet, en slags portrætfilm om alt det, barnet er god til og godt kan lide. Eller som lederen siger om en af de tilsigtede sideeffekter ved at producere Børnehusets musikvideo, der blev vist til åbningen:

“Det kan fx være børnehusvideoen, hvor børnene ser sig selv som søde og lækre. – De får ros og de voksne får tårer i øjnene, og børnene går derfra og synes, at det, de har gjort, er rigtig godt. Så godt at det burde komme i fjernsynet. Det er på den måde, vi sætter det i værk.”

Aktiviteterne i Børnehuset sigter på at give børnene et børneliv med venner, skole- og fritidsinteresser, uafhængigt af forældrenes problemer. I forhold til forældrene sigter aktiviteterne på at støtte forældrene i at håndtere deres forældreroller, og endelig sigter aktiviteterne på at styrke barnet og forældrene i deres indbyrdes samspil.

Børnehuset ønsker at modvirke stigmatisering og rokke ved en forestilling om, at udsatte familier er passive modtagere af støtte og hjælp. Grundholdningen er, at alle børn og familier kan udvikle sig, og at deres erfaringer kan gøres til betydningsfuld viden for andre. Med denne tilgang er det hensigten at påvirke de involverede børns og forældres selvforståelse i positiv retning, og i dette arbejde har Eventbureauets aktiviteter en afgørende betydning. Ud fra samme tankegang er Børnehuset Buen aktiv i den Sociokulturelle Landsby. En mangfoldig gruppe blandet af kommunale, private og frivillige aktører der sammen nytænker fællesskabet og veje ind i dette.  

Børnehusdagene repræsenterer “det almindelige børneliv”. På en strukturdag besluttede leder og medarbejdere følgende principper for børnelivet i Børnehuset:

Det skal være sjovt at være barn, og der skal være særligt plads til alle i Børnehuset. Børnehuset skal på den ene side pleje “det almindelige sunde børneliv”, og på den anden side lægge vægt på det individuelt tilrettelagte arbejde, der tager udgangspunkt i hvert enkelt barns og families særlige behov. Det hører med til “det almindelige børneliv” i Børnehuset, at alle børn har brug for:

  • at kunne have venner med i Børnehuset
  • at kunne hygge sig for sig selv, med børn fra Børnehuset eller med egne venner
  • at kunne deltage i aktiviteter der:
  • kan medinddrage venner udefra for at styrke børnenes sociale position ude i skole/fritidslivet
  • er sunde for barnet –  giver oplevelsen af glæden ved at røre sig
  • er sjove
  • at have en lige part i Børnehusets børnemøder
  • at få hjælp med lektierne
  • at få voksenkontakt til almindelig hygge, samvær, vejledning, snak
  • at blive styrket i et sundt liv gennem kost, motion og livsglæde
  • at kunne holde børnefødselsdag
  • at være hjemme i deres familie, så længe det er forældrene, det tager sig af børnene og ikke omvendt