Der foreligger en Evalueringsrapport af Buen fra maj 2008 skrevet af Nina Hannemann.
Rapporten indledes med følgende tekst:
Forestil dig et hus der er lavet til børn og familier, der har brug for hjælp og støtte til at få livet og hverdagen til at fungere.
Forestil dig et hus hvor køkkenet, med et stort langbord, er placeret i hjertet af huset. I køkkenet er der billeder af børn og voksne på væggen, som måske er skiftet ud, næste gang du kommer.
I stuen, der er sammenhængende med det åbne køkken, er der bløde sofaer i stærke farver, flydemøbler, grønne planter, lyskæder, reoler med spil og film og frugt i skålen på bordet.
Forestil dig at alle børn har deres eget værelse, som de deler med to eller tre af de andre børn i Børnehuset. Et værelse som de selv har været med til at indrette. Den mindste pige i huset har valgt en prinsesse-seng med lyserød tylshimmel og lyserødt sengetøj, mens en af de store drenge har valgt en sej sovesofa med Spiderman sengetøj i rødt og blåt.
Forestil dig at alle børn får et kram, når de kommer ind af døren. Og forestil dig, hvordan der emmer af engagerede medarbejdere, anerkendelse, fokus på det gode og “det der virker”, kreativitet, leg, sjov og alvor og ikke mindst lugte og lyde fra 12 børn i alderen fra 4 til 13 år, der spiller spil, drikker lakrids-te, ser julekalender i fjernsynet, synger, snakker eller laver mad med en voksen, leger med bilbane på gulvet, klæder sig ud som prinsesse, spiller trompet, bliver filmet til Børnehusets julefilm, keder sig lidt, laver lektier i skolestuen eller snupper en bakke cherrytomater i køleskabet, når de voksne ikke ser det.
Forestil dig også at alle børnene og deres familier kommer til middag på skift i Børnehuset, og at mødrene kommer til kvinde-arrangementer fx på restaurant og til make-upaften. – Aftener hvor mødrene går oplivede hjem med en oplevelse, de måske ellers aldrig ville have fået.
Forestil dig hvordan der er i det hus, hvor børn og forældre, der kommer der, fortæller følgende om Børnehuset:- En dreng siger fx:
“Det er på en måde en helt anden verden end derhjemme. Man tænker slet ikke på, når man har det svært derhjemme. Man tænker faktisk kun på Børnehuset. – Jeg skal lige over og spille noget eller lave nogle smykker eller noget. Så man glemmer lidt, man har nogle problemer.”
Eller en mor der fortæller, hvordan hendes barn oplever at komme i Børnehuset:
“Han føler, at der er andre (i Børnehuset), der har det svært eller er anderledes. Og at det er ok at være anderledes. Og her er der nogen, der godt kan lide mig. Og jeg er ikke kun alene. Ligesom jeg også har det nogle gange. Han føler, han bliver set og hørt.”
Et andet barn svarer på spørgsmålet om, hvad han tænker på, når han tænker på Børnehuset:
“Jeg kommer til at tænke på børn, når jeg tænker på Børnehuset. Og så er det et hus, hvor børnene kan komme, og de kan være næsten sig selv, – afslappede og have deres bumser i fred. Du kan være fri.”
Om de voksne i Børnehuset siger to af børnene:
“De (voksne) fortæller alt. Og
man kan selv spørge om alt, – fx hvis man er ved at komme i puberteten, har hår
under armene eller bumser.”
“Det er godt, de voksne fortæller om sig selv. Man skal have det at vide, – man
skal jo have dem i lang tid. Så man bliver nødt til at få at vide, hvorfor de
er her og alt muligt. Er du gift? Har du børn? Det skal være seriøse spørgsmål.
Og det vil de gerne fortælle.”
“Og når man har lært dem at kende, så er det som om, det var ens far. Så du kan
spørge om alt muligt.”
Og endelig siger en mor følgende om sin og barnets kontaktperson i Børnehuset:
“Det er jo en form for livline, kontaktpersonen tilbyder. Når man har brug for et råd, opbakning eller for at høre om man gør noget forkert. Eller hvis man trænger til et skulderklap. Og X har sagt, jeg bare skal ringe noget mere. Og det er rigtig godt.”
Når du forestiller dig alt dette og ser et sted for dig, hvor børn og forældre oplever at blive set og hørt af engagerede medarbejdere. Hvor børnene oplever, de kan være sig selv og blive rummet og anerkendt, og hvor forældre oplever at få en livline kastet ud til at klare skærene, når livet er for svært, – så ser du Børnehuset på Buevej for dig.